mandag den 29. november 2010

Hold kæft og luk tørklædedebatten! (IGEN IGEN)


Jeg havde en tekst i politiken forleden, men den er desværre ikke på nettet. Så I kan læse den her:
Hold nu KÆFT med det tørklæde!


Jeg er åbenbart for naiv, til at tro at folk er kommet over jeg-føler-mig-stødt-over-tørklædet-fasen! Det er ikke første gang jeg skriver om dette, og som jeg har sagt før, bliver det nok heller ikk den sidste gang. Hvordan kan et enkelt lille tørklæde fylde avisoverskrifterne og dagsordenen i dansk politik? Religionsfrihed, selvvalgt påklædning, det enkelte menneskes personlige frihed - hvor bliver der alt dette? Hvad sker der for regeringen, har de fået for lidt kaffe, eller er de bare blevet dummere med tiden? Skal jeg også fortælle at jeg gerne vil rykkes fra rigshospitalet til Gentofte sygehus, hvis en fra sygehuspersonalet stinker af flæsk ud af munden? Eller hvis ikke jeg gider at have udsigt til en halskæde med et korssymbol? Hvis man kan give særbehandling som gælder patienter der åbenbart ikke kan lide tørklædet, så skal man da også give det samme til patienter med andre ønsker. Hvorfor skal islamofobi koste os skattepenge der kunne have være brugt bedre i sundhedssektoren, som i forvejen lider af nedskæringer? Skal man komme og bruge penge fra statskassen til latterlige og ynkelige snæversynede, uvidende mennesker som er bange for et stykke tørklæde? Det er absurd at indføre dette, da integrationen går så dårligt, så burde man også vide hvor vigtigt det er, at blandt andet tørklædet skal accepteres, lige vel som alt andet påklædning og religiøse symboler.


Det er sørgeligt at der stadig findes nogle som nægter behandling og kommunikation til et andet individ pga. et tørklæde? Vi er virkelig kommet langt i dette land! De danskere som har angst for blandt andet tørklædet, skal indse at det ikke er tørklædet som er problemet, men deres syn på kvinderne. Nej, tørklædet er for det meste ikke tvang, og nej tørklædekvinder er ikke omvandrende ekstremistiske selvmordsbomber, de er faktisk helt almindelige individer der har et helt normalt arbejde, som de gerne vil have i fred. Man taler om uddannede kvinder, og ikke analfabeter som lader sig undertrykke. Desuden er det også mere hygiejnisk at bære tørklæde, så der fører ingen negative ting med dette. Man skal ikke blande sig i om man har et tørklædet på eller ej! Man giver kvinderne det modsatte af frihed, ved at tvinge dem, eller ved at forbyde det. Det er samme princip. Hvorfor spilde ressourcer på disse klamme, uvidende folk, der nægter at lade sig behandle pga. tørklædet? Og hvis det så blev aktuelt, burde de selv få en regning og ikke lade det være en godbid fra statskassen.

Denne integration skal skubbes lidt fremad, det her går simpelthen for langsomt. Integrationen skal være gensidig, og vi skal kunne kommunikere med hinanden ligegyldigt hvad påklædningen siger! Ærgeligt at det er sådan. Hvordan skal vi få en fornuftig kontakt eller vise at vi gerne vil hinanden på tværs af kulturer hvis man ikke engang kan acceptere et tørklæde? Min konklusion på dette er bare at folk burde vaske deres egne hænder og passe deres eget liv. Det ville være en fiasko, hvis der kom et forbud eller særbehandling imod tørklæder. Det ville være et modstridende demokati!

En lille ordbog til de som har noget imod tørklædet:
1: Tørklædet er tvang: Nej det er ikke ensbetydende med at tørklædet er tvang hvis en kvinde har det på! Der er rent faktisk mange der personligt mener at det er deres egen religiøse overbevisning, der gør at de vælger denne form for påklædning.

2: Tørklædet er undertrykkende: Nej. Et tørklæde er ikke undertrykkende. Det betyder bare tilbedelse af Gud (Allah), og man behøver ikke at associere med en ekstremistisk far der sidder derhjemme med en pisk, og gør tørklædet til en tvang.

3: Tørklædet modarbejder integration: Nej! Det er logik for burhøns. Faktisk er tørklædet med til at fodre den positive integration, for Danmark går altså ind for personlig, religion- og påklædnings frihed, ikke sandt? Det er godt vi har det hele. Plads til forskellighed!

Så til alle de idioter der gerne vil have særbehandling, fordi de føler sig stødt af tørklædet: Pung selv ud, eller få jer noget viden inden I kæfter op og kræver skattepenge pga. latterlige behov. Sikke dog et klamt og forkælet samfund vi får, hvis dette bliver aktuelt.

Hilsen Negin Bazrafkan

tirsdag den 27. april 2010

Hollywoodserede Arrangerede Ægteskaber

Fakta inden du læser teksten: Arrangerede- og tvangsægteskaber er to forskellige ting. Jeg er ikke glad for de arrangerede, det er so 100 years ago ifølge min mening, og med hensyn til tvangsægteskaberne er jeg helt imod det, plus det er i strid mod islam. Det har intet med religion at gøre. Arrangerede ægteskaber kan blandt andet være en situation hvor forældrene gerne vil hooke deres/søn datter op med en, fordi de synes at de passer sammen, er på samme niveau uddannelsesmæssigt og/eller det vigtigste af det hele: den kvinde/mand der er taget til overvejelse kommer fra en "GOD" familie. I meget slemme tilfælde er der allerede lagt en "til side" til sønnen/datteren lige fra fødslen, som de så kan vælge at blive gift med hvis de har lyst, når de kommer op i alderen. Tvangsægteskabet opstår først når man er TVUNGET. Logisk nok, så i de arrangerede har man altid et valg. Så har vi det på plads...

Der er ikke en lang tråd fra arrangerede ægteskaber i den mellemøstlige kultur, til hollywoodserede tv- og dating programmer såsom "the bachelor, the bachelorette, Who Wants to Marry A Multi-Millionaire, The perfect Match, Average Joe, EX-treme dating", bare for at nævne et par stykker. Helt fra små "uskyldige" dating-dage i "the bachelor" til et live-show i "Who wants to marry A Multi-Millionaire", hvor en tilfældig velhavende mand kan vælge imellem 20 kvinder. Den rige mand kan se kvinderne, men de kan ikke se ham. De forskellige kvinder bliver stillet spørgsmål, og han kan vælge til og fra, udfra deres kvaliteter, interesser, hoftemål, farve og meget andet. Det ender så med at manden og den udvalgte kvinde bliver gift midt på en scene, med en præst og hele muletjavsen. Sounds familiar... right ? ;)


Vesten bliver ved med at omtale arrangerede ægteskaber negativt i medierne, men alligevel har de forskellige lande overnævnte programmer, hvor det hele næsten foregår på akkurat samme principper, som i østens arrangerede ægteskaber, bare i HOLLYWOOD EDITION. Ironisk nok ;)..Når det gælder penge og seertal så er det vel ligegyldigt, og folk jubler over at se det. Ingen har tænkt over at producerne nok er blevet inspireret fra et vis sted. Hvorfor læser jeg ikke lidt flere kritiske tekster omkring disse programmer? Jeg kan da huske siden lille, har jeg altid hørt på adskillige mænd og kvinder skriver/udtale sig omkring udlændinges arrangerede ægteskaber. Nu har vi moderne programmer hvor jeg kan tillade mig at sige: IT'S the SAME SHIT.


Kan du så tygge lidt på den.......Cheers!

torsdag den 19. november 2009

Endnu en fordom bliver bekræftet...


http://http//www.youtube.com/watch?v=MTZN9NNaeCk - Jeg skriver idag om dette klip...



Her har vi så igen en iraner der er blevet traumatiseret af præstestyret i Iran, og vælger så at lade det gå udover hans identitet og rødder, og føder bogstavligt talt en kærlighed for Dansk Folkeparti. Det er aldrig gode nyheder når en fordom bliver "bekræftet". Det er aldrig fedt at der på landsdækkende TV bliver vist endnu en "mullah-iraner". Det hjælper ikke rigtigt på at knække fordomme med at iranere er nogle identitetsløse, forvirrede, twistede etniske mennesker, der bor i Danmark, og tror at en navneændring og et stykke flæsk er svaret på integration og veludvikling som etnisk dansker. Jeg vil lige understrege, at der HELDIGVIS stadig findes iranere i Danmark, som ikke har solgt deres sjæl... Så lad ikke skuffelsen tage over!


Peter "Vandgaard" flygtede fra Iran til Danmark i 1984. Han hed tidligere "Fereydoon Khodavandegar", og blev kristen efter hans første datter, Anna, blev døbt. Peter Vandgaard fortæller en stemme sagde til ham "Døb din datter, døb din datter, døb din datter"- 3 gange ligesom i et eventyr, men han kan ikke forklare hvorfor og hvordan. Hele familien valgte at blive døbt, og konen hedder idag Maria. Han fortæller at han i sin fortid kørte med aviser fra Iran til Europa og tilbage igen, men blev afsløret pga. forbudte illegale aviser. Peter Vandgaard blev efterfølgende ringet op af hans kone, hvor hun sagde han ikke skulle komme tilbage. De kom så til Danmark og den dag idag er han byrådskandidat for DANSK FOLKEPARTI...


Kære "Peter Vandgaard", det er helt fint du er så stolt at du i aftenshowet så fint optræder med dit lille stunt og fortæller så smukt og poetisk som en ægte iraner ville gøre, om hvorfor du valgte at hedde Peter Vandgaard. Du vil altid være Fereydoon Khodavandegar, om du vil indse det eller ej. Nej det er ikke OK at du blev truet og tævet, nej det er ikke OK.. Men det er godt nok heller ikke OK at sælge sig selv..

Du understreger at "Dansk folkeparti" er det eneste rigtige parti, og de holder deres ord. Dette er nok det dårligste argument jeg længe har hørt i Dansk politik. Jeg vil give dig en præmie for at forsvare din sag, så råddent og uintelligent, at jeg ikke kan gøre andet end at brække mig når jeg skal sidde i flyet idag på vej til Egypten, mens jeg siger dit navn og får restbakterierne ud af min krop...

Du er bare endnu en Mullah-iraner der tror det er fedt og trendy at skifte navn, religion og flag. Du bliver aldrig accepteret som du ønsker det, fordi du er iraner. Du er ikke engang født i Danmark. Kære ven, Dansk folkeparti går ind for at folk i din TIDLIGERE situation i iran, muligvis ikke får chancen for at bo i Danmark.. For Danmark er kun for Danskerne. Flot valgt Fereydoon, UNDSKYLD, jeg mener PETER VANDGAARD... Måske er det groft sagt, men hjernedød er du godt nok.. Fred være med du har fundet kristendommen som din nye tro, eller at du vil leve som en dansker, men det er udelukkende KUN pga. du tror det er vejen til accept.. Ikke fordi at du mener det... Det er jo grotesk... Men det er grænsen at du stiller op til DF... Vis blandt andet din taknemlighed til SOCIALDEMOKRATIET, da du har valgt en ny identitet.. uden dem havde du aldrig fået chancen!
***********************************************************************************
DU SIGER "TAK TIL DANMARK FOR AT HAVE GIVET MIG MULIGHEDEN FOR AT BO I DANMARK". FEREYDOONE KHODAVANDEGAR, DU SKAL SOM SAGT TAKKE SOCIALDEMOKRATIET FOR AT HAVE REDDET DIN RØV UD AF IRAN, OG HVIS DIT KÆRE ELSKEDE PARTI HAVDE SIDDET PÅ POSTEN DENGANG, HAVDE DU VÆRET BEGRAVET NU...


Jeg vil bede til gud om at banke noget fornuft ind i din hjerne.

onsdag den 4. november 2009

Irak - det største arabiske kulturstykke!


Irak er undervuderet. Det er det største stykke arabiske kulturstykke i hele verden! Ja, godt nok er landet blevet hærget af krig og ødelæggelse, men ifølge Negine så er Irak det vigtigste arabiske land. Lad os tænke bort fra politiske problemer, usa, døde irakere og andet, bare for en stund. Det er nemlig vigtigt at vide det er meget mere end bare det "Irak" alle ser på Tv.
Hvis nogle skal brokke sig over "kilder" og andet, har jeg ikke andet at sige end LÆS om irak iet par måneder og du vil få sandheden at vide. Jeg udtrykker hermed kun personlige tanker om Irak, og den kærlighed jeg brænder inde med. Det er trods alt ikke kun ens eget land man kan holde af og bekræfte.

Irak indeholder en dyb fortid med kunst og videnskab som grækere har haft muligheden for at nakke og give dem selv æren for. De har så meget andre lande kan misunde Irak for. For ikke at tale om vigtige biblioteker og museer, nyttig islamisk historie og hellige områder som fx Najaf, karbala. Ikke nok med at de har en fantastisk smuk natur med forskellige farver og oplevelser i de forskellige provinser, så kan irakerne med stolthed læne sig tilbage og tænke på babylon, det frodige mesopotamien, og en af verdens første civilisationer. Irak har gennem mange år tiltrukket persere, grækere og englændere til landet, hvilket er grunden til den etniske kultursammensætning midt i det mellemøstlige land. Der er tyrkere, iranere, syrier, assyrier, armeniere, arabere, iranske irakere og meget andet. Dygtige læger flyder over det hele.... De har den høje standard indenfor medicin.

Jeg elsker når jeg spiser irakiske dadler der smelter i min mund. Hvis ikke du har prøvet at spise dem, skal du komme igang! Irak høster årligt 350.000 ton dadler, hvilket er et brat fald fra de 900.000 ton, der blev produceret før den amerikansk-ledede invasion i 2003. Befolkningen forbruger imidlertid kun 150.000 ton, mens resten stort set ender som dyrefoder. Irak var tidligere en af verdens førende dadeleksportører, og dadelplantagerne breder sig stadig langs floderne Tigris og Eufrat i et ellers tørt landskab. Det er dog kun en forsvindende del af høsten, der i dag sendes ud af landet. Regeringen i Irak har godkendt et projekt, der skal omdanne rådne dadler til biobrændstof. Håbet er, at det kan sparke liv i landets skrantende landbrugsproduktion. Se, der kan man bare se hvor kloge hoveder irakerne har..


Jeg er stolt af at den uafhængige kunstorganisation "INCIA" har det formål at fremme irakisk kunst, da mange ikke aner en dyt om det. Glem ikke poesien og den arabiske litteratur i irak. Baghdad var som politisk og kulturel hovedstad for abbasidekalifatet et af de vigtigste centre for klassisk arabisk litteratur. Med opkomsten af arabiske nationalstater i begyndelsen af 1900-t. blev nye litterære genrer taget op. Med forbilleder i Egypten og Tyrkiet fremkom i begyndelsen af 1900-t. de første litterære forsøg i Irak i form af oversættelser fra europæiske sprog. Irakiske lyrikere gik forrest i udviklingen af en ny arabisk poesi, befriet for de traditionsbundne versemål og temaer. Den kvindelige lyriker Nazik al Malaika (f. 1923) og Badr Shakir al-Sayyab (1926-64) udgav i 1947 eksperimentelle digte med irregulære linjer og uden rim, men med rytme; de fik hurtigt følgeskab af de bedste lyrikere.


Iraks natur har et rygte som den persiske natur. Den er rig på skønne bygninger, en forunderlig arkitektur og har masser af olie som vi nu alle nok ved...
Profeten Abraham havde også fødested i irak, det gamle mesopotamien. Bagdad er en af de største arabiske hovedstader, med en førende population på over 5 mio. mennesker.


Jeg vil slutte af med at nævne den dejlige irakiske mad som jeg kender den. Risen, retten "Beriani" og jeg kan godt lide at de har "Paache" ligesom i iran. Paache er blandt andet tunge, hjerne, og mave fra et får.
Desuden vil jeg ikke høre flere udtalelser såsom "Irakere taler arabisk som lort" Nej, irakere taler nemlig rent og flot arabisk. Sådan som det burde tales, og ikke ødelagt og forladt som mange andre steder! Irakere har formået at bevare arabisk som det er bedst! At iranerne har påvirket dem lidt med "Che Che" gør ikke spor. Jeg elsker Irak, gud bevare Irak!!!!!!!!!!!!!

tirsdag den 3. november 2009

Haha, du er fucking rengøringskone!


"Haha, fucking bums, rengøringskone..."


Jeg gider ikke høre mere på flere nedgørende kommentarer om rengøringskoner, kloakarbejdere og skraldemænd. Uanset om man er direktør, kontorassistent, selvstændig eller læge så falder ens hverdag sammen, hvis ikke vi har rengøringskonerne til at gøre rent eller kloakmænd til at sørge for byen ikke ender som et hul. Siden hvornår er det blevet O.K. at se ned på andre bare fordi de har et job det ikke liiige er fancy? Godt nok er det ikke luxus, men de gør det luxus for os andre, så hvad med eventuelt at have lidt respekt for dem alle? Jeg er ret sikker på at hvis ingen havde de stillinger, ville vi andre ikke kunne klare os normalt til dagligt. Kan du holde ud at lugte til gamle skraldeposer? Snavs i køkkenet på arbejdet, eller hvad med støv overalt? nej det kan ingen..


Skraldemænd arbejder for offentlig velfærd og fortjener at blive værdsat. I det mindste forlanger de at blive talt pænt til. De er mennesker ligesom alle os andre.

Jeg har desværre tit hørt folk i busser og tog tale om hvor klamt det er at være rengøringskone og "har de ikke et liv" eller "haha, hun fik da ikke et ret højt gennemsnit hva"... Jeg husker også altid gymnasieelevernes kommentarer omkring skoletoiletterne ikke var rene nok, eller de offentlige toiletter som mange nægter at bruge pga. dårlig rengøring.

Kloakarbejdere har et af de mest nødvendige jobs i verden. Kloakker er i dag en vigtig del af samfundets infrastruktur...


Jeg har ondt af disse uvidende folk som ikke ser længere end til deres egen næse. Når jeg står på gaden eller går på strøget kan jeg meget nemt brokke mig over skrald eller dårlig stank. Jeg fanger også mig selv i at blive irriteret over DSB's sæder eller borde når de ikke er blevet vasket rene..


Jeg havde overhovedet ikke været et positivt menneske hvis ikke det havde været for blandt andet rengøringskonerne.


Så kys, kram respekt og længe leve alle jer der gør det nemmere for mig at ånde, arbejde og leve!

lørdag den 31. oktober 2009

Du har hårdt brug for et KÆMPE KNUS!


Jeg elsker at røre ved andre mennesker, og være både fysisk og følelsesmæssigt i kontakt med andre mennesker. Jeg har været massør/kosmetolog i en tid, og det har virkelig bekræftet mine tanker omkring berøring. Så jeg vil prøve at skrive lidt om hvorfor det er så vigtigt i vores samfund.


Jeg har aldrig forstået mennesker der er bange for at give en fremmede, en ven eller anden et kram. Fred være med at mange føler det er "overfladisk" især hvis ikke man ikke rigtigt kender personen. Der er også en del der bare ikke bryder sig om fysisk kontakt. Men inderst inde kan ingen benægte at det er en dejlig følelse. Jeg nægter at tro det ikke har en positiv effekt på alle. Tænk over hvor stor en forskel der kan gøre for din næste...


I gamle dage døde babyer fordi de ikke blev rørt nok. Et spædbarn kan simpelthen ikke overleve uden berøring. Den måde et barn bliver berørt på i barndommen, har en afgørende betydning for hvordan relationerne bliver som voksen, og hvor meget fysisk kontakt man får og giver senere i livet. Mangel på berøring kan give dine venner, og bekendte psykisk lidelse, ubevidst depression, dårlig søvn, og svække immunforsvaret.


Vidste du at berøring kan være med til at helbrede en masse sygedomme, som fx. Parkinson? Og hvordan lige det? Ja jeg læste på en hjemmeside at fysisk berøring hæver niveauet af "dopamin". Dopamin er LYKKESTOF oppe i hjernen vi alle stræber efter at få, og når vi får det gennem noget, vil vi gøre det igen! Ved parkinson sygdommen bliver dopamin nedsat, og det kan massage og berøring være med til at lave om på. Det er også et stof som mange opnår gennem coke, eller ludomaner via spillemaskinerne. Jeg opnår det ved berøring og ved at røre ved andre. Når jeg drikker smoothies, og oplever spændende ting i hverdagen.


Der kan være mange årsager til hvorfor der er nogle der ikke vil røres. En del har været udsat for ubehageligheder, incest, voldtægt, vold og andet. Nogle er bare slet ikke vant til berøring hjemmefra. Man må arbejde med det, for vi får alle et bedre forhold til hinanden ved at modtage og give. Don't be afraid... Så kram, knus, kys, rør ved din ven, veninde, nabo, bror, søster. Du vil blive positivt overrasket over hvor meget det kan gøre..


Kæmpe Kram fra Negine.


tirsdag den 27. oktober 2009

Istedgade-Chantelle, jeg savner dig...


Det er lørdag aften. Jeg cykler på vesterbrogade mod hovedbanegården, fordi jeg skal være sammen med nogle venner og veninder. Det er koldt og jeg kan mærke køleskabs-luften mod mit ansigt. Jeg har vendt mig til vesterbro meget hurtigt. Efter at have passeret pornobutikker, pakistanske kiosker og ankara, stopper jeg lige ved 7eleven. Jeg låser min cykel med den billige tiger-lås og mine fingre føles frosne. Jeg venter og kigger ud mod vesterbrogade, kl er 02.00. Jeg kan mærke at kvinden der står ved min venstre side kigger og jeg vender straks mit hoved af nysgerrighed. Den fremmede kvinde sender mig straks et varmt og uskyldigt smil, og jeg gør gengæld. Hun kommer tættere på og spørger "what's your name". Hendes store afrikanske læber smiler igen, og jeg svarer:"My name is Negine, what's your name"? Hun rækker sine arme ud og søger et kram, kan jeg straks mærke. Jeg tager fat om hende og krammer hende tæt. På en eller anden gådefuld måde kan jeg mærke bedrøvelse og depression fra hendes krop. Hun kysser mig først på højre kind, og bagefter et langt kys på venstre. Vi krammer stadig. "My name is Chantelle", siger hun.

Jeg ved jo godt hun er prositueret, men jeg forsøger at snakke med hende som om hun ikke er. Jeg stiller hende normale hverdagsspørgsmål såsom "Where you from, where do you live". Chantelle fortæller at hun er fra Afrika og at hun lige bor rundt om hjørnet ved istedgade. Jeg får det dårligt. Klumpen i min glødende hals bliver større og større, men jeg prøver at bevare mit smil og søde blik. Jeg ønsker ikke at mine venner kommer og henter mig nu, jeg har lyst til at lære Chantelle bedre at kende. Hendes hånd griber fat om min, og hun klemmer hårdt... Det er meget gennemskueligt at hun bare har haft brug for et kram. Et rigtigt kram. Et omsorgskram fra en kvinde. I det hun røre mig, kan jeg føle svie fra hendes hjerte... Det er svært at sætte ord på, men det føles helt melankolsk og intenst...


Jeg kigger på hendes flotte sorte hud, helt fejlfri for bumser, rynker og ujævheder. Dog er hendes tøj virkelig gyseligt men stadig er hun pakket ind, og der ses ikke noget hud i modsætning til de andre prostituerede på den anden side af gaden. Jeg kan ikke se andet end ulykkelighed, elendige oplevelser og håbløshed i Chantelles øjne. Flegmatisk kan jeg ikke være i et larmoyant tilfælde som dette. Nej, jeg bliver helt overvældet af følelser og ved ikke helt hvad jeg skal gøre af mig selv. Det er som om at et kram og et smil har gjort hendes aften meget bedre, og jeg burde have det lidt godt men det har jeg ikke. Mine venner kommer og jeg når at give hende det sidste kram og kys. Hun vil ikke give slip, og krammet varer i cirka et minut. Jeg løber hen mod bilen og vinker til hende. Nu er jeg inde i bilen og jeg kigger på Chantelle... Jeg ville ønske jeg kunne gøre noget for hende. Jeg savner dig, Chantelle... Du er i mine tanker, må gud passe på dig...


Dette var min første tætte samtale og intimitet med en tvangsprostiteret menneskehandelsoffer. Jeg har altid set dem eller gået forbi, men aldrig talt med én enste. Chantelle er et opdigtet navn, da jeg ikke har lyst til at oplyse hendes rigtige navn. Chantelle var speciel, for hun var anderledes end de andre jeg har spottet på gaden. Jeg har ikke set andet end ulykkelige piger, hvor jeg adskillige gange har prøvet at smile til dem uden nogen reaktion. Det har været min nysgerrighed der altid har villet tale med en tvangsprostitueret. Men Chantelle opsøgte selv mig. Det var som et wake-up call. Slut med at lade som om det er ligegyldigt med de dér.. På gaden...



På fredag d. 30. oktober skal jeg til Fundraising-fyraftensøl for "Reden", kl 17.00. Mere information på facebook under "Fundraising-fyraftensøl for "Reden". Du kan være med til at gøre en forskel. Bekæmp Menneskehandel. Oplev Cours Lapin, Kim Las, Revolver og Kristian Luc live, lyt til Özlem Sara Cekic og THA MAN - Neil Stenbæk Bloem - og leder for Reden København Anette Rix.


Fra Thomas, Jeppe og Kasper (arrangører): Det koster ikke noget at være med, men eftersom det er et fundraising arrangement ville det være en god ide at tage lidt kontanter med og bidrage til Redens arbejde – om man bidrager med en 10’er, 20’er eller mere er ikke afgørende – det afgørende er, at I møder op og er med til at sætte fokus på dette problem! Reden på Gasværksvej hjælper de prostituerede kvinder med alt fra kondomer og rene kanyler til lægehjælp og en vej ud… Lad os alle hjælpe dem!