lørdag den 31. oktober 2009

Du har hårdt brug for et KÆMPE KNUS!


Jeg elsker at røre ved andre mennesker, og være både fysisk og følelsesmæssigt i kontakt med andre mennesker. Jeg har været massør/kosmetolog i en tid, og det har virkelig bekræftet mine tanker omkring berøring. Så jeg vil prøve at skrive lidt om hvorfor det er så vigtigt i vores samfund.


Jeg har aldrig forstået mennesker der er bange for at give en fremmede, en ven eller anden et kram. Fred være med at mange føler det er "overfladisk" især hvis ikke man ikke rigtigt kender personen. Der er også en del der bare ikke bryder sig om fysisk kontakt. Men inderst inde kan ingen benægte at det er en dejlig følelse. Jeg nægter at tro det ikke har en positiv effekt på alle. Tænk over hvor stor en forskel der kan gøre for din næste...


I gamle dage døde babyer fordi de ikke blev rørt nok. Et spædbarn kan simpelthen ikke overleve uden berøring. Den måde et barn bliver berørt på i barndommen, har en afgørende betydning for hvordan relationerne bliver som voksen, og hvor meget fysisk kontakt man får og giver senere i livet. Mangel på berøring kan give dine venner, og bekendte psykisk lidelse, ubevidst depression, dårlig søvn, og svække immunforsvaret.


Vidste du at berøring kan være med til at helbrede en masse sygedomme, som fx. Parkinson? Og hvordan lige det? Ja jeg læste på en hjemmeside at fysisk berøring hæver niveauet af "dopamin". Dopamin er LYKKESTOF oppe i hjernen vi alle stræber efter at få, og når vi får det gennem noget, vil vi gøre det igen! Ved parkinson sygdommen bliver dopamin nedsat, og det kan massage og berøring være med til at lave om på. Det er også et stof som mange opnår gennem coke, eller ludomaner via spillemaskinerne. Jeg opnår det ved berøring og ved at røre ved andre. Når jeg drikker smoothies, og oplever spændende ting i hverdagen.


Der kan være mange årsager til hvorfor der er nogle der ikke vil røres. En del har været udsat for ubehageligheder, incest, voldtægt, vold og andet. Nogle er bare slet ikke vant til berøring hjemmefra. Man må arbejde med det, for vi får alle et bedre forhold til hinanden ved at modtage og give. Don't be afraid... Så kram, knus, kys, rør ved din ven, veninde, nabo, bror, søster. Du vil blive positivt overrasket over hvor meget det kan gøre..


Kæmpe Kram fra Negine.


0 kommentarer:

Send en kommentar