tirsdag den 27. oktober 2009

Istedgade-Chantelle, jeg savner dig...


Det er lørdag aften. Jeg cykler på vesterbrogade mod hovedbanegården, fordi jeg skal være sammen med nogle venner og veninder. Det er koldt og jeg kan mærke køleskabs-luften mod mit ansigt. Jeg har vendt mig til vesterbro meget hurtigt. Efter at have passeret pornobutikker, pakistanske kiosker og ankara, stopper jeg lige ved 7eleven. Jeg låser min cykel med den billige tiger-lås og mine fingre føles frosne. Jeg venter og kigger ud mod vesterbrogade, kl er 02.00. Jeg kan mærke at kvinden der står ved min venstre side kigger og jeg vender straks mit hoved af nysgerrighed. Den fremmede kvinde sender mig straks et varmt og uskyldigt smil, og jeg gør gengæld. Hun kommer tættere på og spørger "what's your name". Hendes store afrikanske læber smiler igen, og jeg svarer:"My name is Negine, what's your name"? Hun rækker sine arme ud og søger et kram, kan jeg straks mærke. Jeg tager fat om hende og krammer hende tæt. På en eller anden gådefuld måde kan jeg mærke bedrøvelse og depression fra hendes krop. Hun kysser mig først på højre kind, og bagefter et langt kys på venstre. Vi krammer stadig. "My name is Chantelle", siger hun.

Jeg ved jo godt hun er prositueret, men jeg forsøger at snakke med hende som om hun ikke er. Jeg stiller hende normale hverdagsspørgsmål såsom "Where you from, where do you live". Chantelle fortæller at hun er fra Afrika og at hun lige bor rundt om hjørnet ved istedgade. Jeg får det dårligt. Klumpen i min glødende hals bliver større og større, men jeg prøver at bevare mit smil og søde blik. Jeg ønsker ikke at mine venner kommer og henter mig nu, jeg har lyst til at lære Chantelle bedre at kende. Hendes hånd griber fat om min, og hun klemmer hårdt... Det er meget gennemskueligt at hun bare har haft brug for et kram. Et rigtigt kram. Et omsorgskram fra en kvinde. I det hun røre mig, kan jeg føle svie fra hendes hjerte... Det er svært at sætte ord på, men det føles helt melankolsk og intenst...


Jeg kigger på hendes flotte sorte hud, helt fejlfri for bumser, rynker og ujævheder. Dog er hendes tøj virkelig gyseligt men stadig er hun pakket ind, og der ses ikke noget hud i modsætning til de andre prostituerede på den anden side af gaden. Jeg kan ikke se andet end ulykkelighed, elendige oplevelser og håbløshed i Chantelles øjne. Flegmatisk kan jeg ikke være i et larmoyant tilfælde som dette. Nej, jeg bliver helt overvældet af følelser og ved ikke helt hvad jeg skal gøre af mig selv. Det er som om at et kram og et smil har gjort hendes aften meget bedre, og jeg burde have det lidt godt men det har jeg ikke. Mine venner kommer og jeg når at give hende det sidste kram og kys. Hun vil ikke give slip, og krammet varer i cirka et minut. Jeg løber hen mod bilen og vinker til hende. Nu er jeg inde i bilen og jeg kigger på Chantelle... Jeg ville ønske jeg kunne gøre noget for hende. Jeg savner dig, Chantelle... Du er i mine tanker, må gud passe på dig...


Dette var min første tætte samtale og intimitet med en tvangsprostiteret menneskehandelsoffer. Jeg har altid set dem eller gået forbi, men aldrig talt med én enste. Chantelle er et opdigtet navn, da jeg ikke har lyst til at oplyse hendes rigtige navn. Chantelle var speciel, for hun var anderledes end de andre jeg har spottet på gaden. Jeg har ikke set andet end ulykkelige piger, hvor jeg adskillige gange har prøvet at smile til dem uden nogen reaktion. Det har været min nysgerrighed der altid har villet tale med en tvangsprostitueret. Men Chantelle opsøgte selv mig. Det var som et wake-up call. Slut med at lade som om det er ligegyldigt med de dér.. På gaden...



På fredag d. 30. oktober skal jeg til Fundraising-fyraftensøl for "Reden", kl 17.00. Mere information på facebook under "Fundraising-fyraftensøl for "Reden". Du kan være med til at gøre en forskel. Bekæmp Menneskehandel. Oplev Cours Lapin, Kim Las, Revolver og Kristian Luc live, lyt til Özlem Sara Cekic og THA MAN - Neil Stenbæk Bloem - og leder for Reden København Anette Rix.


Fra Thomas, Jeppe og Kasper (arrangører): Det koster ikke noget at være med, men eftersom det er et fundraising arrangement ville det være en god ide at tage lidt kontanter med og bidrage til Redens arbejde – om man bidrager med en 10’er, 20’er eller mere er ikke afgørende – det afgørende er, at I møder op og er med til at sætte fokus på dette problem! Reden på Gasværksvej hjælper de prostituerede kvinder med alt fra kondomer og rene kanyler til lægehjælp og en vej ud… Lad os alle hjælpe dem!

5 kommentarer:

  1. Hej Negin

    Fortæller Chantelle dig at hun er "tvangsprostitueret" eller er det bare noget du gætter på?

    Reden hjælper iøvrigt ikke udenlandske kvinder - bare så du ved det.

    C

    SvarSlet
  2. Kære C

    Reden har også en international afdeling, bare så du ved det. Læs lidt mere om tingene, før du udtaler dig. Havde du været til aftenen til støtte for reden, havde du fundet ud af mere.
    Nej Chantelle fortæller mig ikke noget, hun trækker bare på gaden. det er ikke altid man behøver at sige noget.

    MVh
    Negine

    SvarSlet
  3. Hold da op Negin! ..
    Hvor er du dog et dejligt menneske! ..
    Hvis det stod til mig selv, så tror jeg ærligt at jeg ville være afvisende også være lidt skræmt, for jeg vil helt klart tænke" hvad vil hun, vil hun stjæle min taske, hvad er hun ude på!"

    Men jeg synes du er en meget modig pige, og at du ser det gode i alle mennesker, istedet for at være dømmende og nærmest "pege" af folk som lever som de gøre! .

    Bliv ved med dine blogs, du bliver ved med at imponere mig!:)

    SvarSlet
  4. Tak Skat !!!! det betyder meget for mig at du ka lide det !!!

    KRAM !

    SvarSlet
  5. Hej Negine..
    Syntes du burde bruge dine tid på at lave positive blogs om dine egne brødre og søskende i stedet for at destruere deres karakter.

    jvf. http://politiken.dk/debat/ECE1102374/i-misforstaar-mit-smil/

    Du frastøder dine egne folk blot for at få anerkendelse...
    Jeg undre mig over, når nu du har så negativ holdning til deres opførsel hva ligger så til grund for at du omgås med dem dagligt?...

    Mvh
    Hilsen Næbet

    SvarSlet