mandag den 29. november 2010

Hold kæft og luk tørklædedebatten! (IGEN IGEN)


Jeg havde en tekst i politiken forleden, men den er desværre ikke på nettet. Så I kan læse den her:
Hold nu KÆFT med det tørklæde!


Jeg er åbenbart for naiv, til at tro at folk er kommet over jeg-føler-mig-stødt-over-tørklædet-fasen! Det er ikke første gang jeg skriver om dette, og som jeg har sagt før, bliver det nok heller ikk den sidste gang. Hvordan kan et enkelt lille tørklæde fylde avisoverskrifterne og dagsordenen i dansk politik? Religionsfrihed, selvvalgt påklædning, det enkelte menneskes personlige frihed - hvor bliver der alt dette? Hvad sker der for regeringen, har de fået for lidt kaffe, eller er de bare blevet dummere med tiden? Skal jeg også fortælle at jeg gerne vil rykkes fra rigshospitalet til Gentofte sygehus, hvis en fra sygehuspersonalet stinker af flæsk ud af munden? Eller hvis ikke jeg gider at have udsigt til en halskæde med et korssymbol? Hvis man kan give særbehandling som gælder patienter der åbenbart ikke kan lide tørklædet, så skal man da også give det samme til patienter med andre ønsker. Hvorfor skal islamofobi koste os skattepenge der kunne have være brugt bedre i sundhedssektoren, som i forvejen lider af nedskæringer? Skal man komme og bruge penge fra statskassen til latterlige og ynkelige snæversynede, uvidende mennesker som er bange for et stykke tørklæde? Det er absurd at indføre dette, da integrationen går så dårligt, så burde man også vide hvor vigtigt det er, at blandt andet tørklædet skal accepteres, lige vel som alt andet påklædning og religiøse symboler.


Det er sørgeligt at der stadig findes nogle som nægter behandling og kommunikation til et andet individ pga. et tørklæde? Vi er virkelig kommet langt i dette land! De danskere som har angst for blandt andet tørklædet, skal indse at det ikke er tørklædet som er problemet, men deres syn på kvinderne. Nej, tørklædet er for det meste ikke tvang, og nej tørklædekvinder er ikke omvandrende ekstremistiske selvmordsbomber, de er faktisk helt almindelige individer der har et helt normalt arbejde, som de gerne vil have i fred. Man taler om uddannede kvinder, og ikke analfabeter som lader sig undertrykke. Desuden er det også mere hygiejnisk at bære tørklæde, så der fører ingen negative ting med dette. Man skal ikke blande sig i om man har et tørklædet på eller ej! Man giver kvinderne det modsatte af frihed, ved at tvinge dem, eller ved at forbyde det. Det er samme princip. Hvorfor spilde ressourcer på disse klamme, uvidende folk, der nægter at lade sig behandle pga. tørklædet? Og hvis det så blev aktuelt, burde de selv få en regning og ikke lade det være en godbid fra statskassen.

Denne integration skal skubbes lidt fremad, det her går simpelthen for langsomt. Integrationen skal være gensidig, og vi skal kunne kommunikere med hinanden ligegyldigt hvad påklædningen siger! Ærgeligt at det er sådan. Hvordan skal vi få en fornuftig kontakt eller vise at vi gerne vil hinanden på tværs af kulturer hvis man ikke engang kan acceptere et tørklæde? Min konklusion på dette er bare at folk burde vaske deres egne hænder og passe deres eget liv. Det ville være en fiasko, hvis der kom et forbud eller særbehandling imod tørklæder. Det ville være et modstridende demokati!

En lille ordbog til de som har noget imod tørklædet:
1: Tørklædet er tvang: Nej det er ikke ensbetydende med at tørklædet er tvang hvis en kvinde har det på! Der er rent faktisk mange der personligt mener at det er deres egen religiøse overbevisning, der gør at de vælger denne form for påklædning.

2: Tørklædet er undertrykkende: Nej. Et tørklæde er ikke undertrykkende. Det betyder bare tilbedelse af Gud (Allah), og man behøver ikke at associere med en ekstremistisk far der sidder derhjemme med en pisk, og gør tørklædet til en tvang.

3: Tørklædet modarbejder integration: Nej! Det er logik for burhøns. Faktisk er tørklædet med til at fodre den positive integration, for Danmark går altså ind for personlig, religion- og påklædnings frihed, ikke sandt? Det er godt vi har det hele. Plads til forskellighed!

Så til alle de idioter der gerne vil have særbehandling, fordi de føler sig stødt af tørklædet: Pung selv ud, eller få jer noget viden inden I kæfter op og kræver skattepenge pga. latterlige behov. Sikke dog et klamt og forkælet samfund vi får, hvis dette bliver aktuelt.

Hilsen Negin Bazrafkan

11 kommentarer:

  1. LOL!
    Tørklæde bærere er IKKE normale individer - de skilter direkte med deres tørklæde at de IKKE er normale, at de ØNSKER segregering.
    Det her handler ikke om at "kurere" nogle folks syn på tørklæder - det handler ikke om respekt - det handler om at nogle (mange faktisk) ikke ønsker at tørklæder og især intentionen om at bruge tørklæde skal accepteres eller måske bedre sagt, anerkendes.
    Hvis folk ønsker at TILVÆLGE sig et tørklæde og det evt. er på BEKOSTNING af at folk ikke ønsker at ansætte dem eller hvad ved jeg.
    Så er det et TILVALG på lige fod med pircinger, grøntfarvet hår osv.

    Her snakker vi om ting et individ har valgt at tage på - og evt. restriktioner påhviler bæreren selv. At kræve andet er hovmodigt og utroligt arrogant.

    Hvad personen IKKE selv har valgt, bør man tilstræbe ikke at diskriminere udfra - det være sig øjenfarve, hudfarve, hårfarve, højde, etc.
    Men derfor kan det godt være at en person som ikke er videre køn, ikke bliver ansat i en skønhedssalon, eller en lav person ansættes til job som fordrer en høj person, men man bør så vidt muligt tilstræbe ikke at diskriminere.

    SvarSlet
  2. Det er sgu en ommer, Negine!

    SvarSlet
  3. Har du selv lyst til at gå med tørklæde,Negin ?

    SvarSlet
  4. vi er trætte af dine små numre.så meget kender du heller ik til tørklædet problemet.det er en ommer.du har opmærksomheds vanvid. brækker mig over dig

    SvarSlet
  5. Til anonym:
    Kender jeg ikke til tørklæde-problemet? Det kunne være sjovt hvis du kunne stå frem med din identitet, så kunne vi have en debat :) Jeg regner stærkt med at jeg hvertfald kender til problemet mere end du gør.

    Ja, jeg vil have opmærksomhed mht. nogle forskellige problemstillinger, og jeg skriver det jeg tænker. Så hvis du brækker dig over det, så lad vær med at gå ind på min blog ;)

    ha en dejlig dag.

    til Lance cumson:

    Jeg udelukker det ikke, men det er ikke noget jeg går og overvejer :)

    SvarSlet
  6. Negine,
    Hvis jeg kigger på dit billede,ser jeg en smuk pige,med noget meget flot hår.

    Sådan har gud skabt dig,og det er kun naturligt at vise det.

    Du har noget model arbejde?
    Hvis du skal til at bruge tørklæde,er det
    vidst slut.

    Jeg er ligeglad om du er muslim,men forbliv en moderne en af slagsen.

    SvarSlet
  7. Til Lance:

    Tak for dine søde ord. Ja det har jeg, men som jeg skriver er det hverken noget jeg overvejer eller udelukker. Måske senere i mit liv, vil jeg måske prioritere anderledes, og bliver ældre. Det kan være at jeg måske skal have en familie en dag, og vælger at droppe nogle ting og koncentrere mig om min familie. Dernæst kunne det være en mulighed med tørklæde, men som sagt er det ikke noget jeg har besluttet mig for.

    Jeg er en moderne en af slagsen, dog vil jeg ikke afvise at jeg senere i mit liv vælger at leve anderledes.

    Kh Negine

    SvarSlet
  8. Negine,

    Jeg kender da til flere muslimske kvinder,der er blevet gift,og fået børn.Smukke kvinder som dig,men
    de har fravalgt tørklædet.
    Der er ingen tvang her i landet.

    Du er stadig meget ung,og har hele livet foran dig.
    Du vælger det rigtige ,det ved jeg.

    Du er jo ikke dum.Det ved jeg.

    Jeg følger med på din blog for eftertiden :)


    Hyg dig Negine.

    SvarSlet
  9. Det for fedt vi har en der tør stå for hvad hun mener, ens identitet bliver da ikke ændret pga. man går med tørklæde eller ej.
    Det cool work det der.
    Peace out ..

    SvarSlet
  10. Godt skrevet negin ;-)

    mvh Nush

    SvarSlet